keyboard_arrow_up

Prikken over I’et

Luksuriøse ruskindstasker til enhver lejlighed

Trademark Living har tilføjet en skøn ruskindskvalitet til kollektionen af skindtasker samt pyntepuder. Ruskindstaskerne er udover at være funktionelle også mere feminine og bløde i deres udtryk end taskerne i læder på grund af den blødere skindkvalitet. Vi er dog ikke gået på kompromis med det minimalistiske og luksuriøse udtryk. Vi har blot tilføjet ruskindskvaliteten til 3 af vores bedst sælgende tasker. Se f.eks. Alpha clutchen i mørkegrøn eller camel, som vil tilføre noget luksus og lækkerhed til dit outfit.

Ruskindspuderne er lækre og bløde og emmer af æstetik og kvalitet. Pyntepuderne er designet i den nordiske stil, som passer godt til den naturlige boligindretning, som er en af tidens stores trends. Men det gode ved puder i naturmaterialer og -nuancer er, at de er meget holdbare og klassiske. Du får altså her en pyntepude, du vil have glæde af mange år fremover.

Forlæng holdbarheden 

Plej dit skind

Trademark Living anbefaler at du altid imprægnerer dine skindprodukter inden du tager dem i brug, om det er tasker, puder eller andre accessories. På den måde beskytter du dit nyindkøbte skindprodukt mod hverdagens aktiviteter. Produkterne bliver derved samtidig mindre modtagelige for skidt og fugt og de holder sig flottere i længere tid. Vores anbefaling er at du f.eks. ved sæsonskifte 2 gange årligt plejer din taske. Husk at brug en imprægnering der passer til produktets skindtype og afprøv det altid først på et lille stykke for at se hvordan skindet reagerer.

Gode råd

Sådan plejer du dine læderprodukter

Til fremstilling af læder anvendes den udvendige side af huden på dyret. Læder er mere glat i sit udtryk end for eksempel ruskind og der kan være struktur eller små ar i skindet. Læder er en af de højeste kvaliteter af skind, man anvender til produktion af tasker og derfor også meget ofte anvendt. For at beskytte din lædertaske mod fugt og skidt anbefaler vi, at du imprægnerer din taske inden du tager den i brug. På den måde bevares taskens naturlige look og levetiden forlænges betydeligt. Processen kan gentages efter behov.

Da læder er et naturprodukt, kan farven blegne ved brug i sol og regn, så derfor anbefaler vi også at du bruger en læderbalsam til at aktivere farven i skindet for at få tasken til at fremstå ny og klar igen. Følg anvisningen på den læderbalsam du har og gentag gerne denne proces 1-2 gange årligt. Det er en rigtig god ide at imprægnere tasken igen efter rengøringen. På den måde kan du have en smuk kvalitetstaske mange år ud i fremtiden.

Et godt tip! Du kan nok desværre ikke undgå, at der vil komme snavs på din taske, specielt ikke hvis du bruger den dagligt. Især på dine lyse lædertasker, kan skidt og fugt være mere tydelig. Du kan prøve forsigtigt at bruge hvide sæbespåner til at vaske skidtet af tasken. Lad tasken tørre ved stuetemperatur og gentag, hvis skidtet ikke er forsvundet. Det er vigtigt, at du vasker tasken forsigtigt med bløde cirkel bevægelser.

Beskyt ruskind mod vind og vejr

Sådan plejer du dine ruskindsprodukter

Ruskind er oprevet læder, hvor man bruger indersiden af læderet, der har en meget fremtrædende struktur. Ruskind er mere sart end f.eks. læder. Det er derfor vigtigt, at du bruger produkter, der er specielt udviklet til at beskytte og rengøre ruskind. For at beskytte dit ruskindsprodukt mod fedt, vand og skidt anbefaler vi, at du imprægnerer din taske inden ibrugtagning. Denne behandling opbygger en barriere mod snavs og pletter hvorved taskens naturlige udseende og levetid bibeholdes i længere tid. Gentag processen efter behov, gerne 1-2 gange årligt. Brug altid en spray uden silikone, da silikonen kan lave grimme pletter.

Har du fået skidt eller vand på dit ruskindsprodukt, kan det være fristende at prøve at afrense pletterne med vand, men ruskind og vand er ikke de bedste venner, så forsøg at undgå dette, da vandet kan lave nye pletter. Brug i stedet en ruskindsbørste forsigtigt på pletten og sørg for at børste med fibrene. Er pletten genstridig kan det blive nødvendigt at bruge vand, men i så fald skal du rense hele produktet, så der ikke dannes misfarvninger. Brug ruskindsbørsten til at påføre en lille mængde vand over hele ruskindsproduktet og forsøg kun at skrubbe på det plettede område.

Er pletterne mere genstridige kan det være nødvendigt at finde et specialprodukt til rensning af ruskind. Husk at det er nødvendigt at rense hele produktet for at undgå misfarvninger.